Translate

søndag den 9. marts 2014

DIY - billig billede væg !!

Jeg er gift med en mand der elsker at se på havne, og ja dermed også både, skibe, fiskekuttere mm., så en køretur "ud i det blå", er i vores verden, ensbetydende med en tur forbi en havn eller 5 !!
Hyggeligt... ingen tvivl om det.
 
På disse køreture "ud i det blå" lægger jeg så øre til, hvordan de forskellige skibe anvendes, om de er trawlere, garnfiskere, bomtrawlere, Coster osv. Efterfulgt af om det er træskibe, fiberbåde eller stålkuttere, om de fisker på vestkysten eller på østkysten, ja det er hel verden for sig selv, en verden jeg i bund og grund aldrig har sat mig yderligere ind i.
 
 
Men der er nu noget smukt over alle de her både, og på den hér "ud i det blå" tur, fik jeg lyst til at tage billeder, ikke af bådene på lang afstand, men nærbilleder af f.eks. "agterende " bag enden, eller nummeret, som de jo hver især er udstyret med, nu syntes jeg pludselig også, at det var sjovt at se den ene havn efter den anden.... nu gav det i min verden pludselig mening. 
 



 Har man en stor bar væg, en trappe opgang eller en entre, hvor der ikke er plads til møbler, men hvor man alligevel gerne vil lave hygge, kan en væg med forskellige rammer være løsningen, lav evt. et tema, som kan være forskellige døre, blomster, cykler, eller som i mit tilfælde både, det er kun fantasien der sætter grænser.  

 




Køb evt. nye rammer eller kør i genbrugen og køb gamle brugte rammer, men helst i forskellige størrelser og tykkelser, så man opnår et spil, når man sætter dem op på væggen.

 
Jeg kørte en tur i IKEA - og købte et par stykker !!
 
 
Det blev til en del billeder, som jeg sorterede, og legede med på computeren, inden jeg efterfølgende printede dem ud, jeg kunne bruge.  
 



 
Jeg kan bedst lide at arbejde i lige linjer, da jeg syntes det gir mest ro.

 
Man kan også lege med billederne andre steder, som f.eks. her i en gammel tall. række:
 
 
DIY - Rigtig god fornøjelse ;o)
 
 
 


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar