Translate

onsdag den 30. april 2014

Terrassen

 Nu er vinteren heldigvis passé, og vi kan glæder os over, at dagene nu bliver længere, og vejret bliver lunere - hvilket er lig med, at udelivet for alvor sætter ind.
For mig er udelivet bl.a. terrassen og ordet terrasse minder om dufte, grill, fugle kvidder, måge skrig og en lettere hverdag.
Vores krav til os selv i en travl hverdag, bliver erstattet at en uhøjtidelighed, for på terrassen er det, at have gæster, hvad enten de er indbudte eller de kommer uanmeldt, bare meget mere afslappet, her er man fælles om madlavningen, og man improvisere ud fra hvad køleskabet kan byde ind med. Terrassen bliver betragtet som et fristed, her bliver uret sat på standby, her er ingen krav om disciplin, og alle tager de gode bordmaneger med et skuldertræk.
 
 
 
 
Et lille billede af hvordan have og anneks så ud - inden en gennemgribende renovering, til dét det er i dag :o)
 
 
Terrassen er med til at gøre sommeren til noget særligt, og tendenserne viser heldigvis, at vi danskere bliver bedre og bedre til, at komme ud og nyde dén, vi er begyndt at gøre den ligeså personlig som vores stue.
 
 
 
 Vi eksperimenter mere og mere, og vi køber krukker og potter som aldrig før, lyskæden fra julen kommer i brug igen, i selvskab med lanterner og stearinlys. Igen i år viser trenden, at det er zink og det patinerede look der er at foretrække, hvis man vil være først med det sidste.
Vi ofre mere og mere på havemøbler, og de gamle slidte plastik stole, ender heldigvis efterhånden i containeren. Vores behov for en terrasse, der er hyggelig, og som oser af en stemning, hvor man får lyst til at slå sig ned, hvad enten det er med en god bog, eller i selvskab med familie og venner, kulminere når solen skinner fra en skyfri himmel.

 
 
Med terrassen kommer "ude"køkkenet, dejligt det endelig er kommet med i fælleskabet ikke kun inde, men nu også ude, så nu kan der alt imens rødvinen nydes, også snittes salat og tændes op i grillen....
 
 
 



 
Er der noget hyggeligere, når mørket falder på, end at sidde og nyde sin mad, til lyden af gnister fra bålet, alt imens nattehimlen og stjernerne bliver et fantastik sceneri....
 
Jeg er langt fra færdig med terrasser i vores have, men tager én af gangen, ligesom med andre forvandlinger skal processen nydes :o)
 

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar